Tur til Alexandria

Sidste weekend tog vi sammen med nogle venner toget til Alexandria, Egyptens næststørste by med 3 millioner mennesker. Alexandria ligger i det nordlige Egypten ud til Middelhavet hvilket sammen med en mindre befolkning bevirker at luften er nogen renere end i Cairo. Det var en befrielse at stå ud af toget og tage en indånding helt ned i lungerne uden fornemmelsen af at trække vejret fra en bils udstødning.

Vi boede på at lille budget hotel med udsigt over havet og tæt på verdens bedste juicebar, hvor de har verdens bedste mangojuice.

Vi var hovedsagligt taget af sted for at slappe af og nyde den friske luft og regnen, men var dog inde og se det helt fantastiske biblioteket. Biblioteket blev i 2002 indviet af præsident Mubarak og er inspireret af det originale Mouseion-bibliotek som lå i Alexandria i antikken. Dengang udgjorde biblioteket rammerne for det første center for videnskabelig forskning i verden. Det er et helt fantastisk bygningsværk og biblioteket ligger også lokaler til forskellig udstillinger som det helt sikkert var værd at se.

Vi kunne rigtig godt lide at være i Alex og har derfor bestemt at tage tilbage inden vi rejser hernede fra om tre uger.. Vores plan var egentligt at tage en tur til Israel og Palæstina inden vi vender hjem, men vi kan desværre ikke komme ind, da vi har stempler fra Syrien i vores pas.

This slideshow requires JavaScript.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Jul og Nytår i Cairo

Så har det både været jul og nytår og gæsterne er taget tilbage til Danmark og hverdagen er startet igen. Jacob arbejder og jeg tager et kursus i mavedans.

Mine forældre og lillesøster fejrede jul sammen med os her i Cairo. Vi var på fin restaurant og få lækker fire-retters julemenu. På vejen tilbage til lejligheden slog vi et smut forbi en katolsk julemesse. Jacobs kommentar til dette lille event: “Det er utroligt at I skal helt til Cairo for at hele familien kommer i kirke juleaften”. Men altså i kirke det var vi. Og så er der altså bare noget med katolske messer. De har både røgelse, flere præster og så skal man sige hej og tillykke til dem man står ved siden af, det er allertiders. Efter 20 minutters hellighed, gik vi hjem i lejligheden. Her havde vi det smukkeste plasticjuletræ, masser af konfekt og overraskende mange julegaver. Takket være Jacobs mor havde vi også sanghæfter med julesange.

1. Juledag, meget tidligt om morgenen, tog vi bussen til Sharm El Sheik hvor vi skulle på badeferie i fem dage. Sol, strand, pool, mad, øl, G&T, Pandekager og ingen hajer. Vi spurgte på hotellet om de havde dykker-haj-vagter ude. De nægtede at der havde været hajer – Thats Egypt – hvis vi nægter problemet så er det der ikke. Anyways, vi havde en skøn tur med ren afslapning.

Nytårsaften holdte vi hjemme sammen med vores amerikanske venner. Klokken 23.59.50 lavede vi nedtælling på altan og forventede en eksplosion af fyrværkeri når klokken slog tolv. Der skete ingenting. Byen var om noget mere stille end den sædvanligvis er. Selv Cairo Tower, som hver aften er så smukt dekoreret med lysshow, slukkede kl. 00.00. Happy New Year….

I dagene lige efter nytår, fik vi endnu engang udforskes og opdaget Cairos forskelligheder. Cairo har så mange niveauer hvilket både er godt og skidt. Vi gik i de fineste gader, rene og pæne med flotte vedligeholdte bygninger, drejede om et hjørne og det var som at træde hundrede år tilbage i tiden. Selv det mindste lille lokale/skur/hul i muren, kan udgøre rammerne for et værksted, en butik eller et spisested. Man kan sammenligne det med at gå en tur på Hjerl hede. Alting er så primitivt.

Gader eller små områder har hvert deres tema. Der er tøjgaden hvor tøjstativer, med tøj som ligner noget der ikke kan sælges i genbrugsbutikkerne i Danmark, står midt på gaden. Der er grøntsagsgaden, hvor vi for første gang så flere kvinder end mænd. Der er smede og jern gaden, hvor jern forarbejdes og sælges videre. Mobiltelefongaden, skogaden, you name it.

Det er imponerende hvor lidt der skal til for at have en forretning. En skomager behøver blot en kasse med skosværte og pudseklude for at have en mobil butik. Der er folk som har butikker bestående af tre kasser klementiner og nogle blomster liggende på fortorvet. Speciels sidstnævnte butiks indehavere kan af og til have svært ved at forstå hvorfor man nogle gange ikke vil købe noget. Specialt har jeg lidt problemer med at overbevise klementisælgeren om, at der bare er nogle dage hvor jeg ikke har lyst til klementiner uanset hvor billige de er. Han følger gerne efter mig 100 meter ned af gaden alt i mens prisen bliver lavere og lavere. Blomstesælgeren fulgte mig hele vejen hjem en dag. Min undskyldning for ikke at købe blomster var, at jeg ikke kunne bære dem, da jeg havde fire indkøbsposer. Mish Muskila (ingen problemer) Han fulgte mig bare hjem, bærende på alle mine poser og blomster.

Nogen gange så føler man sig bare som den rige, hvide vesterlænding man er.

This slideshow requires JavaScript.

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar

Så kom Sarah

Endnu en skøn uge med besøg fra Danmark er passeret. Familien Kold indtog Cairo og ikke mindst lejligheden med storm. Lille Karen klarede Cairos hektiske liv til ug. Hun charmede alle egypterne og vi fortryder nu, at vi ikke tog betaling for alle de billeder der blev taget af hende – vi kunne have tjent en formue.

Den efterfølgende uge havde den store Eid sit indtog i Cairo. Den store Eid er en muslimsk højtid, hvor alle der har råd slagter et dyr. En tredjedel af dyret gives til familien, en tredjedel beholder man selv og en tredjedel gives til de fattige. Får og køer stod linet op i gaderne, hvor de ventede på at blive slagtet. Uden for alle slagterbutikkerne var der “pyntet” med døde dyr omgivet at flotte stoffer og kulørte lamper. Meget bizart og et rent blodbad.

Vi valgte af ovenstående grunde at forlade Cairo og tage en tur til Nuweiba på Sinais østkyst. Her boede vi i en hyggelig beduincamp, i en lille bambus hytte hvor der kun lige var plads til to madrasser. Vores hytte lå fem meter fra vandkanten, der var flotte koraller og farvestrålende fisk, og det var umuligt at lave andet end at slappe af. Efter Jacobs mening var det lige primitivt nok med hul-i-jorden toiletter og stearinlys som læselampe, og han blev lidt rastløs af al den afslapning. Det hjalp dog på det, da vi kom med den lokale fisker på fisketur i hans lille båd indsmurt i fiskeblod og benzin. Selvom grejet var top-moderne (et bræt, en line og en krog) fangede vi desværre ingenting.

Efter en skøn forlænget weekend i Nuweibe, kom den store dag vi så længselsfuldt har ventet på – Sarahs ankomst til Cairo (Sarah sidder i skrivende stund ved siden af og dikterer…).

Cairo kicked her ass. Sarahs første indtryk af byen var ikke videre positivt: en uoverskuelig, stor, beskidt, larmende, ildelugtende, kaotisk by, med uforståelige mennesker og stirrende mænd. Dette indebar at hun mest af alt havde lyst til at spærre sig inde i lejligheden og blive der de næste 45 dage. Efter et par dage med et fast greb i Mathildes hånd, synes byen dog ikke så skræmmende mere, og hun er ligefrem gået hen og blevet ganske betaget. En positiv indikator er, at hun kun holder i hånd hver anden gang vi skal krydse en vej – store fremskridt.

Cairo har vundet ved nærmere bekendtskab. Den er stadig larmende og beskidt, men det bliver overskygget af hjælpsomme egyptere, hyggelige shisha caféer på hvert et gadehjørne samt billige taxaer, der tager os med til alle de spændende og alsidige afkroge af millionbyen.

Jacob arbejder hårdt og har, grundet det egyptiske parlamentsvalg, haft et par meget travle uger på ambassaden. Han elsker sit job – men han elsker også at komme hjem til tøsehygge og to lalleglade (læs: overskruede) søstre. Som de så fint siger i bazaren: “lucky man, lucky man. Two beautiful wifes! How many camels?” – vi kunne ikke være mere enige!’

This slideshow requires JavaScript.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Kullu Tamam

Længe siden der er sket noget på bloggen, men det er bare fordi vi har det så sjovt.

Vi er stadig i live…..

Cairo er fortsat stor, støvet, fantastisk, alsidig og ét stort trafikalt kaos. Varmen har aftaget i styrke, hvilket er helt rart for os nordboere (Dog mener Jacob at alt under 35 grader er alt for koldt). Airconditionen er slukket og aftenerne er bedst med en lille trøje på. Julen nærmer sig også hernede og butiksvinduer er pyntet med nisser og kunstige juletræer.

Siden sidst har vi for alvor gjort vores entre i diplomatlivets forpligtelser. Vi deltog i åbningsceremonien for Cairo cirkus festival, Cairo eksperimental teater festival og har været repræsentanter til at hav af receptioner. Mathilde fungerer pt. som Jacobs personlige netværkscoach, alt i mens hun drikker gin &tonic, mingeler med eliten og spiser pindemadder. Life is sweet.

Cairo har mange kulturelle arrangementer at byde på, hvilket vi nyder godt af.  Vi har blandt andet været i operaen og se “Step Afrika”  og “Tut Ankh Amon – the musical”, hvilket både var billigt og interessant  – på den gode måde.  Derudover har vi været til Rock festival, hvilket var en lettelse for øregangene. Arabisk musik kan være rigtig godt, det kræver bare en lang tilvendingsperiode med alle de kvarttoner.

For to uger siden havde vi besøg fra Danmark. Jacobs forældre kom og boede hos os i en uge. Vi var for første gang under vores ophold rigtige turister, og så både det ægyptiske museum, pyramiderne (hvor Mathilde red på kamel), flere moskeer, sejlede i filukka på nilen og ikke mindst drak the med mynte og litervis af lemonjuice i den hyggelige cafe i Khan el Khalili (bazaren). Birgit har vist fået dækket sit c-vitaminbehov for det næste år.  Tak for en dejlig uge.

Nu glæder vi os til på fredag hvor Tanja, Rasmus og lille Karen kommer og oplever Cairo sammen med os.

.

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

En ørken af mange facetter

Efter et par måneders ophold i Kairo, kan man godt trænge til at komme lidt ud af smoggens osteklokke. Vi besluttede os derfor, for at tage på en forlænget weekend i Sahara.

Vores guide, Said

Vi hoppede på en bus fra Kairo og efter en bustur på 4-5 timer, 350 km. stik vest, ankom vi til Baharaya-oasen. Her brugte vi ikke mere end ½ time, før vi befandt os i en range rover med vores guide, Said, på vej ud i ørkenens mangfoldigheder.

Det første stop i ørkenen var “The Black Dessert”. The Black Dessert har fået sit originale navn, af de mange sorte sten der farver hele landskabet sort.

Jacob på toppen af bjerg i The Black Dessert.

Vi parkerede bilen ved foden af et lille bjerg, som vi, med lidt besvær, fik kæmpet os op på toppen af. …hvor vi blev mødt af en hel fantastisk udsigt over det store sorte hav, ørkenen mest af alt ligner. Da vi forsigtigt havde listet os ned af bjergets løse sten igen, kørte vi videre mod en beduinlandsby.

Her mødte vi en beduin-dame der straks blev forelsket … i Mathilde. Arabiskkundskaber er en velsignelse. Jacob trængte til at spise lidt mere kød og nogle flere bønner, mente hun.

Efter Jacob havde fået et overbærende grin og et niv i armen og Mathilde adskillelige kys på kinden, fortsatte vi mod “Chrystal Mountain”.

Bjergkrystaller - som grus

Chrystal Mountain er, som navnet angiver, et bjerg af krystal. Som barn var vi nogle der synes sten og krystaller var spændene og fandt lykken i et bjergkrystal på 1 x 3 cm. …i Sahara fandt vi et helt bjerg af bjergkrystal. Det var en utrolig syret oplevelse af klatre rundt på bjerget, og gå rundt i, hvad man først troede var grus, men senere opdagede var tusindvis af små bjergkrystaller, der lå overalt. Efter vores klatretur i hvad der må have været verdens største krystal, og Jacobs strenge ordre om, at Mathilde ikke måtte tage en håndfuld med hjem, kørte vi off road ud i “Western Dessert”, en ørken der rent faktisk ligner hvad man forventer af Sarah. Masser af bakker af gult blødt sand. Vi kørte rundt i halv times tid i det gule sand, inden vi gjorde stop og sad i sandet og så på solnedgangen. Herefter fortsatte vi vores vilde off-road kørsel, med en stigende respekt for vores guide/chauffør. Vi fortsatte lidt længere, indtil vi nåede til hvor vi skulle sove. Efter vi (læs: guiden) havde slået lejr op, lå vi og læste lidt, mens guiden lavede mad over bål. Som maden begyndte at dufte kraftigere og kraftigere, blev den lokale ørken-ræv mere og mere nærgående. Til sidst lå den pænt og kiggede på os, ca. en halv meter væk, mens vi spiste vores mad. Den blev da også belønnet, da vi havde spist færdig. Da vi havde drukket vores godnat-te lagde vi os til at sove… på nogle tæpper i sandet midt under åben himmel – den største stjernehimmel man overhovedet kan forstille sig.

En meget nysgerrig ørken-ræv

Det var det smukkeste vi nogensinde havde set, lige indtil solopgangen næste morgen… Efter solopgang og morgenmad, kørte vi ud i kalk-ørkenen, der grundet dets farve og den meget fantasifulde navngivning man benytter sig af i ørkenen, bliver kaldt “White dessert”. Ørkenen var stor, hvid og fyldt med store kalksten der var blevet formet i alle mulige – og umulige – former af diverse sandstorme.

Mathilde og kæmpekyllingen i The White Dessert

Man tror mest af alt, at man befinder sig midt i et vinter-landsskabs-billede af Salvador Dali. Inden vi kørte tilbage til Baharaya-oasen, brugte vi et par timer til den sidste smule off-road, hvor guiden virkelig skulle vise hvad han kunne med bilen. Og det var en del! Ræs med 80 kilometer i timen, sidelands kørsel og kørsel op og ned af bakker, der mest af alt, bare var lodrette…

Da vi kom tilbage til oasen, stod den bare på ren afslapning. Her skal man måske indskyde, at den idylliske romantiske forestilling man havde af en oase i Sahara, ikke kunne leve op til virkeligheden. Oasen var en faldefærdig by, bestående af halvfærdige huse og en stor bunke skrald. Dog havde Desert Home Safari, hvor vi havde tjekket ind, et paradis af en have. De næste 24 timer stod derfor på hængekøje, læsning, øl og hygge med nogle venlige australiere i haven.

Mathilde og Jacob i Sahara

Alt i alt, var den en fantastisk forlænget weekend fyldt med oplevelser og indtryk og helt sikkert ikke sidste gang vi camperer i Sahara!

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar
Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Første level i arabisk bestået

Ja, så kan jeg snakke arabisk – altså en lille smule. Jeg kan deltage i  samtaler og dialoger som omhandler: klokken, hvor jeg bor, forholdsord, generelle greatings, tage en taxa, handle, og ikke mindst prutte om prisen i bazaren – hvilket i virkeligheden er det vigtigste.

Ej der er faktisk meget nemmere nu hvor jeg kan gøre min lidt forståelig, især i forhold til vores udlejer, som kun kan 10 ord på engelsk. Skolen holder ti dages ferie nu, så d. 14/9 starter jeg på level 2.

Sidste weekend var en weekend lige efter mit hoved. Vi var en tur ved Det Røde Hav. Mums hvor var det lækkert. Vandet var helt klart og temperaturen helt perfekt. Det tager kun en time at køre til havet fra Cairo, når man vel og mærket er kommet uden for Cairo, hvilket minimum tager en time ekstra.

Dagen efter fortsatte vi i samme dur og var i en fantastisk swimmingpool sammen med fem nordiske piger. Jacob følte sig vist som en rigtig alfahan omringet af seks tøser. Poolen ligger lige ned til Nilen i Mohammed Ali club i Giza. Til klubben hører en lille nilø, hvor man kunne gå tur. Det var fabelagtigt.

Ellers har vi så småt fået os en rigtig hverdag hernede – og vi føler ikke at vi spilder tiden, hvis vi en aften bare er hjemme og se tv. Det er dejligt at vi efterhånden føler os hjemme her og har fornemmelsen af at det er vores lejlighed og ikke bare et fremmed sted hvor vi tilfældigvis overnatter.

Ramadanen har fortsat sin indtog i Cairo, og indeffektiviteten bliver større og større. Det er vist godt at der kun er fem dage tilbage af fasten ellers går byen da helt i stå. Der er dog en fordel ved ramadanen, og det er at man om morgenen kan se himlen. Egypterne sover længe, så de fastende timer føles færre, hvilket medfører at trafikken er helt stille om morgenen, og luften er frisk – efter Cairo standarder.

Om knap tre uger tager jeg en uges ferie i Danmark, hvilket jeg glæder mig meget til. Jeg elsker at være her, men det er altså længe at undvære alt det derhjemme. Jacob kan desværre ikke komme med, da han skal spare sin ferie til vi får gæster her i Cairo. Der er allerede tre hold der har bestilt billetter og et fjerde hold køber forhåbentligt lige om lidt. Vi glæder os meget til at få besøg og vise den verden frem så vi er, eller i hvert fald forsøger, at blive en del af.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar