kullu tamam

Sikke tiden går. Vi har nu boet i Cairo i to uger og er efterhånden ved at vende os til tanken om, at vi ikke skal hjem fra ferie lige om lidt. Her er stadig skønt og fantastisk og vi er så småt ved at vende os til varmen. Omend det indimellem er så varmt, at kakelakkerne søger ind i køleskabet, hvilket overhoved ikke er iorden.Vi kæmper stadig med en beskidt lejlighed og overvejer seriøst af hyrer en prof. rengøringshjælp suppleret med en prof. skadedyr-forsvind-for-evigt-mand.

Vi socialiserer efter bedst evne med alle der tilbyder deres selskab, og var i torsdags (egyptens fredag) ude med en finsk pige og to amerikanske soldater. Derudover er vi blevet venner med vores lokale sandwichmand, som tilbyder sin hjælp som tolk når vi skal snakke med vores udlejer. Han har også taget os med på tur til et stormagasin, og guider os rundt til diverse restauranter, så ham holder vi fast ved.

Mathilde er startet på International language institut i Cairo. Nu skal der læres arabisk…..og det er overhoved ikke spor svært at lære et sprog hvor lydene er helt vildt mærkelige og bogstaverne ligner små fine tegninger. Men det er mega fedt. Læreren er super dygtig og man er ikke bange for at sige noget forkert. Ana mish fahma og ana andi soaal (jeg forstår ikke og jeg har et spørgsmål).

I går havde Mathilde fødselsdag. Vi har sådan set fejret det hele weekenden. Fredag gik vi er skøn tur rundt om øen og var ude og spise dejlig lebanesisk mezze om aftenen. Lørdag var vi i swimmingpool og mandag var vi ude og spise store kager efterfulgt af fin reception på en meget fornem båd i Nilen. Her blev serveret både sushi og ost, samt div. drikkevarer af mænd i hvide jakkesæt.

Jacob er fortsat rigtig glad for arbejdet på ambassaden og har i dag skrevet sin første indberetning til udenrigsministeriet helt selv. Sejt!

so long for now – Maa as-salama

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s