En ørken af mange facetter

Efter et par måneders ophold i Kairo, kan man godt trænge til at komme lidt ud af smoggens osteklokke. Vi besluttede os derfor, for at tage på en forlænget weekend i Sahara.

Vores guide, Said

Vi hoppede på en bus fra Kairo og efter en bustur på 4-5 timer, 350 km. stik vest, ankom vi til Baharaya-oasen. Her brugte vi ikke mere end ½ time, før vi befandt os i en range rover med vores guide, Said, på vej ud i ørkenens mangfoldigheder.

Det første stop i ørkenen var “The Black Dessert”. The Black Dessert har fået sit originale navn, af de mange sorte sten der farver hele landskabet sort.

Jacob på toppen af bjerg i The Black Dessert.

Vi parkerede bilen ved foden af et lille bjerg, som vi, med lidt besvær, fik kæmpet os op på toppen af. …hvor vi blev mødt af en hel fantastisk udsigt over det store sorte hav, ørkenen mest af alt ligner. Da vi forsigtigt havde listet os ned af bjergets løse sten igen, kørte vi videre mod en beduinlandsby.

Her mødte vi en beduin-dame der straks blev forelsket … i Mathilde. Arabiskkundskaber er en velsignelse. Jacob trængte til at spise lidt mere kød og nogle flere bønner, mente hun.

Efter Jacob havde fået et overbærende grin og et niv i armen og Mathilde adskillelige kys på kinden, fortsatte vi mod “Chrystal Mountain”.

Bjergkrystaller - som grus

Chrystal Mountain er, som navnet angiver, et bjerg af krystal. Som barn var vi nogle der synes sten og krystaller var spændene og fandt lykken i et bjergkrystal på 1 x 3 cm. …i Sahara fandt vi et helt bjerg af bjergkrystal. Det var en utrolig syret oplevelse af klatre rundt på bjerget, og gå rundt i, hvad man først troede var grus, men senere opdagede var tusindvis af små bjergkrystaller, der lå overalt. Efter vores klatretur i hvad der må have været verdens største krystal, og Jacobs strenge ordre om, at Mathilde ikke måtte tage en håndfuld med hjem, kørte vi off road ud i “Western Dessert”, en ørken der rent faktisk ligner hvad man forventer af Sarah. Masser af bakker af gult blødt sand. Vi kørte rundt i halv times tid i det gule sand, inden vi gjorde stop og sad i sandet og så på solnedgangen. Herefter fortsatte vi vores vilde off-road kørsel, med en stigende respekt for vores guide/chauffør. Vi fortsatte lidt længere, indtil vi nåede til hvor vi skulle sove. Efter vi (læs: guiden) havde slået lejr op, lå vi og læste lidt, mens guiden lavede mad over bål. Som maden begyndte at dufte kraftigere og kraftigere, blev den lokale ørken-ræv mere og mere nærgående. Til sidst lå den pænt og kiggede på os, ca. en halv meter væk, mens vi spiste vores mad. Den blev da også belønnet, da vi havde spist færdig. Da vi havde drukket vores godnat-te lagde vi os til at sove… på nogle tæpper i sandet midt under åben himmel – den største stjernehimmel man overhovedet kan forstille sig.

En meget nysgerrig ørken-ræv

Det var det smukkeste vi nogensinde havde set, lige indtil solopgangen næste morgen… Efter solopgang og morgenmad, kørte vi ud i kalk-ørkenen, der grundet dets farve og den meget fantasifulde navngivning man benytter sig af i ørkenen, bliver kaldt “White dessert”. Ørkenen var stor, hvid og fyldt med store kalksten der var blevet formet i alle mulige – og umulige – former af diverse sandstorme.

Mathilde og kæmpekyllingen i The White Dessert

Man tror mest af alt, at man befinder sig midt i et vinter-landsskabs-billede af Salvador Dali. Inden vi kørte tilbage til Baharaya-oasen, brugte vi et par timer til den sidste smule off-road, hvor guiden virkelig skulle vise hvad han kunne med bilen. Og det var en del! Ræs med 80 kilometer i timen, sidelands kørsel og kørsel op og ned af bakker, der mest af alt, bare var lodrette…

Da vi kom tilbage til oasen, stod den bare på ren afslapning. Her skal man måske indskyde, at den idylliske romantiske forestilling man havde af en oase i Sahara, ikke kunne leve op til virkeligheden. Oasen var en faldefærdig by, bestående af halvfærdige huse og en stor bunke skrald. Dog havde Desert Home Safari, hvor vi havde tjekket ind, et paradis af en have. De næste 24 timer stod derfor på hængekøje, læsning, øl og hygge med nogle venlige australiere i haven.

Mathilde og Jacob i Sahara

Alt i alt, var den en fantastisk forlænget weekend fyldt med oplevelser og indtryk og helt sikkert ikke sidste gang vi camperer i Sahara!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Et svar til En ørken af mange facetter

  1. henrikoglaura siger:

    Kære I to …

    Det lyder fuldstændig fantastisk, jeg vil gerne med, næste gang I camperer i Sahara! Især vil jeg gerne opleve den dersens stjernehimmel med tilhørende solopgang. WOW!!

    Mathilde, jeg glemte at spørge dig i går, hvordan det skrider fremad med arabiskkundskaberne? Bliver du sej?

    I er så søde, tak for snakken i går, jeg savner jer.

    Kærligst Laura

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s