Kullu Tamam

Længe siden der er sket noget på bloggen, men det er bare fordi vi har det så sjovt.

Vi er stadig i live…..

Cairo er fortsat stor, støvet, fantastisk, alsidig og ét stort trafikalt kaos. Varmen har aftaget i styrke, hvilket er helt rart for os nordboere (Dog mener Jacob at alt under 35 grader er alt for koldt). Airconditionen er slukket og aftenerne er bedst med en lille trøje på. Julen nærmer sig også hernede og butiksvinduer er pyntet med nisser og kunstige juletræer.

Siden sidst har vi for alvor gjort vores entre i diplomatlivets forpligtelser. Vi deltog i åbningsceremonien for Cairo cirkus festival, Cairo eksperimental teater festival og har været repræsentanter til at hav af receptioner. Mathilde fungerer pt. som Jacobs personlige netværkscoach, alt i mens hun drikker gin &tonic, mingeler med eliten og spiser pindemadder. Life is sweet.

Cairo har mange kulturelle arrangementer at byde på, hvilket vi nyder godt af.  Vi har blandt andet været i operaen og se “Step Afrika”  og “Tut Ankh Amon – the musical”, hvilket både var billigt og interessant  – på den gode måde.  Derudover har vi været til Rock festival, hvilket var en lettelse for øregangene. Arabisk musik kan være rigtig godt, det kræver bare en lang tilvendingsperiode med alle de kvarttoner.

For to uger siden havde vi besøg fra Danmark. Jacobs forældre kom og boede hos os i en uge. Vi var for første gang under vores ophold rigtige turister, og så både det ægyptiske museum, pyramiderne (hvor Mathilde red på kamel), flere moskeer, sejlede i filukka på nilen og ikke mindst drak the med mynte og litervis af lemonjuice i den hyggelige cafe i Khan el Khalili (bazaren). Birgit har vist fået dækket sit c-vitaminbehov for det næste år.  Tak for en dejlig uge.

Nu glæder vi os til på fredag hvor Tanja, Rasmus og lille Karen kommer og oplever Cairo sammen med os.

.

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s