Så kom Sarah

Endnu en skøn uge med besøg fra Danmark er passeret. Familien Kold indtog Cairo og ikke mindst lejligheden med storm. Lille Karen klarede Cairos hektiske liv til ug. Hun charmede alle egypterne og vi fortryder nu, at vi ikke tog betaling for alle de billeder der blev taget af hende – vi kunne have tjent en formue.

Den efterfølgende uge havde den store Eid sit indtog i Cairo. Den store Eid er en muslimsk højtid, hvor alle der har råd slagter et dyr. En tredjedel af dyret gives til familien, en tredjedel beholder man selv og en tredjedel gives til de fattige. Får og køer stod linet op i gaderne, hvor de ventede på at blive slagtet. Uden for alle slagterbutikkerne var der “pyntet” med døde dyr omgivet at flotte stoffer og kulørte lamper. Meget bizart og et rent blodbad.

Vi valgte af ovenstående grunde at forlade Cairo og tage en tur til Nuweiba på Sinais østkyst. Her boede vi i en hyggelig beduincamp, i en lille bambus hytte hvor der kun lige var plads til to madrasser. Vores hytte lå fem meter fra vandkanten, der var flotte koraller og farvestrålende fisk, og det var umuligt at lave andet end at slappe af. Efter Jacobs mening var det lige primitivt nok med hul-i-jorden toiletter og stearinlys som læselampe, og han blev lidt rastløs af al den afslapning. Det hjalp dog på det, da vi kom med den lokale fisker på fisketur i hans lille båd indsmurt i fiskeblod og benzin. Selvom grejet var top-moderne (et bræt, en line og en krog) fangede vi desværre ingenting.

Efter en skøn forlænget weekend i Nuweibe, kom den store dag vi så længselsfuldt har ventet på – Sarahs ankomst til Cairo (Sarah sidder i skrivende stund ved siden af og dikterer…).

Cairo kicked her ass. Sarahs første indtryk af byen var ikke videre positivt: en uoverskuelig, stor, beskidt, larmende, ildelugtende, kaotisk by, med uforståelige mennesker og stirrende mænd. Dette indebar at hun mest af alt havde lyst til at spærre sig inde i lejligheden og blive der de næste 45 dage. Efter et par dage med et fast greb i Mathildes hånd, synes byen dog ikke så skræmmende mere, og hun er ligefrem gået hen og blevet ganske betaget. En positiv indikator er, at hun kun holder i hånd hver anden gang vi skal krydse en vej – store fremskridt.

Cairo har vundet ved nærmere bekendtskab. Den er stadig larmende og beskidt, men det bliver overskygget af hjælpsomme egyptere, hyggelige shisha caféer på hvert et gadehjørne samt billige taxaer, der tager os med til alle de spændende og alsidige afkroge af millionbyen.

Jacob arbejder hårdt og har, grundet det egyptiske parlamentsvalg, haft et par meget travle uger på ambassaden. Han elsker sit job – men han elsker også at komme hjem til tøsehygge og to lalleglade (læs: overskruede) søstre. Som de så fint siger i bazaren: “lucky man, lucky man. Two beautiful wifes! How many camels?” – vi kunne ikke være mere enige!’

This slideshow requires JavaScript.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s